Kender du det, at hvis du føler, at du er god eller dårlig til noget, så er der større sandsynlighed for, at det også er tilfældet, når du gør det? Det er faktisk også realiteten, hvis vi kigger nærmere på begrebet selvopfyldende profeti. Det viser sig nemlig, at den profeti og holdning, som vi mennesker erklærer som sandheden (selvom den måske er falsk), kan påvirke os tilstrækkeligt, så vores reaktioner og adfærd i sidste ende opfylder profetien.
Med andre ord er vores tanker om os selv og andre med til at opfylde vores virkelighed. Det sker, fordi vi simpelthen ender med at ændre adfærd, så denne bliver i overensstemmelse med profetien. Hvis du f.eks. ser dig selv som en elendig handyman med 10 tommelfingre, der hverken kan finde ud af at banke et søm i et træ, skrue en skrue i en ramme eller male en væg, så accepterer du også, at sømmet knækker, skruen bliver skæv, og væggen bliver dårligt malet. Ubevidst agerer du med en adfærd, som understøtter, at dine tanker bliver til virkelighed – og derfor i sidste ende kan bekræfte, at du er en dårlig handyman.
Men hvad nu hvis virkeligheden faktisk er en anden, nemlig at du er en udmærket handyman – over gennemsnittet – der bare har haft et par dårlige oplevelser? Nu har du så bildt dig selv ind, at du er dårlig, hvorfor du agerer sådan og accepterer, at tingene går galt. Du har altså påtaget dig en falsk holdning, der fremkalder en adfærd, som gør denne oprindelige falske holdning til virkelighed. Din holdning og profetien bliver således selvopfyldende!
Pygmalion-effekten
Den selvopfyldende profeti gør sig gældende inden for det, der kaldes pygmalion-effekten, hvilket er påvirkningen fra andre personers forventninger til en persons formåen. I en undersøgelse af psykologen Rosenthal blev en IQ-test givet til alle eleverne i en folkeskole. Lærerne fik ikke resultaterne, og uanfægtet af disse blev der tilfældigt udvalgt 20 % af eleverne, som lærerne blev bildt ind, ville have en ‘intellektuel opblomstring’ det kommende år.
Efter året var gået, blev IQ-testen foretaget igen, og resultatet var, at de udvalgte 20 % nu scorede langt højere i testen. Rosenthal konkluderede, at lærernes forventninger til de udvalgte elever havde haft en positiv effekt på elevernes præstation. Lærerne havde således skiftet holdning, måske endda også tålmodighed og attitude, over for de udvalgte elever og deres evner, hvilket medvirkede til, at lærerne understøttede elevernes udvikling og indlæring i det forgangne år.
Placeboeffekten
Den selvopfyldende profeti gør sig også gældende inden for placeboeffekten, altså den psykiske kortsigtede virkning, som patienter oplever, når de modtager medicin eller behandlinger, der ikke har nogen dokumenteret medicinsk virkning. Placebo fungerer typisk ved, at patienter ved et medicinforsøg opdeles i to grupper, hvor den ene gruppe gives medicinen, og den anden en kalkpille (placebo). Begge grupper af patienter forventer – og håber på – en virkning, hvilket altså resulterer i, at nogle patienter i placebogruppen rent faktisk også oplever dette.
Vi påvirkes af andres forventninger til os
Både pygmalion og placeboeffekten understøtter, at virkeligheden kan påvirkes positivt eller negativt af egne og andres forventninger til os mennesker. Dette er på sin vis både skræmmende og fascinerende. For med en hurtig refleksion bør det være let at erindre situationer, hvor du er blevet sat i bås som person, eller hvor du har sat andre i bås med forventninger til deres formåen.
Brug den selvopfyldende profeti til din fordel
Der er to metoder til at anvende den selvopfyldende profeti som lifehack til at styrke dine personlig indflydelse over for andre mennesker:
- Den første handler om, at hvis du føler, at en person har nogle forkerte forventninger eller antagelser om dig og behandler dig ud fra visse egenskaber, så bør du overveje, om dette er hensigtsmæssigt eller ej. Kommer du frem til, at det er uhensigtsmæssigt, vil det næste skridt være at gøre personen opmærksom på dennes forkerte antagelser eller forventninger og stille spørgsmål eller sige fra ved situationer, hvor dette forekommer. Det kunne f.eks. være, at du har en kollega, der forventer, at du altid holder struktur på jeres arbejde, når I samarbejder. Her vil du kunne få ham eller hende til at påtage sig opgaven, hvis du italesætter det og dermed ændrer personens forventninger.
- Den anden metode er sådan set med omvendt fortegn af ovenstående. Hvis du gerne vil have, at en person skal agere på en vis måde, skal du blot forvente det af personen. Det kunne f.eks. være en situation, hvor du er begyndt at date en person, som du kan mærke, at du gerne vil have et seriøst forhold med. Hvis du begynder at forvente og have den holdning, at I to skal have et forhold, så vil sandsynligheden for, at det forekommer, være større, end hvis du ikke forventede det eller var usikker på udfaldet af jeres dating. Dette kaldes også for ’labeling’
Få flere gode råd
Vil du have andre gode råd til at styrke din indflydelse? Læs mere om bogen ’83 Lifehacks’.