Hvad er et selvbillede?
Vores selvbillede er det mentale billede eller den forestilling, som vi har af os selv, og det, som vi handler ud fra for at være i mental balance. Vores selvbillede kan som sådan være pessimistisk, optimistisk, realistisk eller urealistisk. Men som oftest vil det være idealistisk, da selvbilledet bygger på en positiv idé om, hvem vi er og gerne vil være.
Vores selvbillede er mere statisk end vores egen og omverdenens udvikling. For det kan godt være, at vi har et selvbillede af, hvem vi er og vil være, men det selvbillede kan lige så vel være af, hvem vi før i tiden var eller gerne ville være. Det kan ses ved det årlige store motionsløb DHL-stafetten, hvor virksomheder og organisationer stiller med hold á 5 løbere, der hver løber 5 km. Det er jo som sagt et motionsløb. Men hvis du observerer et par af løberne, vil du hurtigt kunne spotte især midaldrende mænd, der forsøger at løbe langt over evne. De har måske ikke løbet så meget de sidste mange år, men har stadigvæk et selvbillede af at være skolegårdens hurtigste, til trods for at formen, vægten og helbredet siger noget andet. Virkeligheden har således overhalet deres selvbillede. Men det betyder ikke, at deres selvbillede ændres, til trods for at de halvvejs i løbet ser sig nødsaget til at gå for at få vejret, så de i det mindste kan holde til at løbe de sidste 500 meter for at aflevere depechen til den ventende kollega.
Forstå personers selvbillede
For bedre at kunne forstå andre personer er det essentielt at forstå deres selvbillede. Ikke nok med at du vil få en værdifuld viden, som kan anvendes til din fordel, når du interagerer med personerne; du vil også få en viden, der gør, at du ikke går imod personernes selvopfattelse.
At finde folks selvbillede handler om observation. Typisk, men ikke altid, vil selvbilledet komme til udtryk ved adfærd, der er udpræget, dvs. en tydelig adfærd. Men det kan også være synligt, når folk handler imod deres egeninteresse eller andres opfattelse af personens adfærd.
Lad os tage nogle eksempler:
– Simone skaber altid en god stemning på arbejdspladsen. Hun ser sig selv som en god kollega.
– Lars gennemfører de sidste 3 semestre af studiet som journalist, selvom han har besluttet sig for at blive politimand. Han er nemlig ikke en quitter.
– Maria insisterer på, at det er hende, der skal lave mad. Hun ser sig selv som en god kok.
– Bent vil altid køre bilen. Han ser sig selv som en god bilist, selvom han kører elendigt.
– Kristoffer bliver ved med at få skader i fitnesscenteret. Han bliver
nemlig ved med at løfte alt for tungt, for han ser sig selv som stærk.
– Stine kan ikke forstå, at lærerne retter på hendes søn, for hun ser sig som en beskyttende mor.
– Morten vil gerne have en kæreste, men tør ikke at date, da han ikke ser sig selv som attraktiv.
– Pia har næsten altid aftaler efter arbejdet og ligeså i weekenderne.
Hun ser sig selv som social.
– Anders kan ikke tage imod kritik på sit arbejde. For han ser sig som den bedste inden for sit felt, selvom det er langt fra realiteten.
– Mette tilbyder altid hjælp, for hun ser sig selv som meget hjælpsom.
Vores adfærd ≠ vores selvbillede
Som med eksemplerne er det slet ikke sikkert, at vi mennesker kender os selv godt nok. Men det ændrer ikke nødvendigvis ved vores adfærd, for den vil næsten altid være i overensstemmelse med vores selvbillede. Derfor kan lifehacket med at finde folks selvbillede være gavnligt for din interaktion med personers adfærd, men også for de personlige grænser. Hvis du f.eks. ved, at din ven har et selvbillede af at være en ‘vinder’, så vil det helt sikkert være en dårlig idé at håne hende, hvis hun taber i et spil. Ligeledes vil det være forstærkende for hendes ego, hvis du anerkender hende, når hun vinder. Samtidig kan du være bevidst om, at det kan være en fordel for dig at bruge hendes styrker som vinder til at hjælpe dig. Eller du ved, at du kan motivere hende til at yde et godt stykke arbejde, hjælpe dig med noget eller gøre en forskel, hvis du lægger et konkurrenceelement ind som en gulerod for hende.
Lifehacket med at finde personers selvbillede handler om at forstå personer, ikke at ændre dem. Selvfølgelig kan det være fint at pointere adfærd, der ikke er gavnlig, eller som er urealistisk. Men blot fordi du pointerer det, så ændrer det sig ikke nødvendigvis. Så brug folks selvbillede til din egen forståelse og ageren blandt personer. For vi er alle forskellige og har forskellige grunde til at gøre, som vi gør. Jo bedre du forstår grundene, og jo bedre du bliver til at understøtte disse, jo mere indflydelse vil du kunne skabe.
Flere lifehacks?
Vil du lære flere gode lifehacks, der kan forbedre dig som person, så læs mere om bogen 83 Lifehacks til Personlig Indflydelse