Gendsidighed eller reciprocitet handler om, at vi mennesker forpligter os til at gengælde andre mennesker de varer eller tjenester, som vi har modtaget fra dem.
Årsagen findes ved vores evolutionære relation til flokken, hvor det at give og dele har været en del af vores forfædres overlevelsesstrategi. Undersøgelser af menneskets udviklingshistorie tyder nemlig på, at sult har været et levevilkår, da det ikke altid har været lige let at skaffe den nødvendige mængde føde. Via gensidig forpligtelse har det været muligt for vores forfædre at dele varer og tjenester, så de kunne give ting væk til andre ved behov og selv modtage, når det var nødvendigt.
Inden for gensidighedsbegrebet har vi mennesker kunnet samarbejde via et indbyrdes afhængigt miljø, hvor flokkens opgaver med at skaffe føde, opfostre børn, bygge, lave mad, stå for sikkerheden etc. har været spredt mellem de enkelte medlemmer. Strategien har gjort, at medlemmerne har kunnet specialisere sig og samlet set bidrage mere effektivt til flokkens overlevelse.
Vores samfund bygger på gensidighed
Samarbejde via gensidighed er også grundstenen i vores samfund i dag. Mens du går på arbejde, bliver dine børn passet, og du kan købe, hvad du har brug for, frem for at lave det fra bunden. Den skat, du betaler til staten, bidrager med at hjælpe andre mennesker og giver dig andre ydelser retur, f.eks. sikkerhed i form af politiet.
Det virker måske logisk, at vi skal give noget for at få noget, da vores samfund i sin grundform bygger på ‘noget-for-noget-princippet’, og det er sådan, du er opdraget og har levet hele dit liv. Det er dog de færreste mennesker, der anvender dette gensidighedsbegreb i deres adfærd for at opnå overtalelse. Fordi gensidighed er så institutionaliseret i vores samfund, men så lidt brugt i vores hverdag, ud over det indlysende som f.eks. indkøb af varer for penge, så er det enormt effektivt, hvis du anvender det ved situationer, hvor folk ikke forventer det.
En undersøgelse viste, at en tjener fik 14 % mere i drikkepenge, hvis han lagde to bolsjer til restaurantens gæster. Drikkepengene steg faktisk til 21 %, hvis han først gav et bolsje, begyndte at gå væk, for så at vende om og lægge et andet bolsje.
Brug gensidighed til at øge din indflydelse
Så hvis du giver noget til en person, vil han eller hun føle sig forpligtet til at gengælde din gave eller tjenesten. Du kan således anvende gensidighedsbegrebet som et lifehack til at få folk til at give noget igen eller gøre, som du ønsker, hvis du sætter dem i forpligtelse ved at give dem noget.
Lad os tage nogle eksempler på, hvordan lifehacket kan anvendes til indvilligelse:
- Hvis du ønsker anerkendelse af andre folk, så anerkend dem. Så vil de være forpligtede til at anerkende dig. Det kan f.eks. være, at du skal bruge en udtalelse til dit CV. Her kan du kontakte din tidligere chef og fortælle ham eller hende, hvorfor lige dennes udtalelse ville betyde meget.
- Hvis du bliver bedt om at hjælpe med noget, kan du forpligte spørger- en til også at hjælpe dig med noget andet. Lad os f.eks. sige, at du bliver spurgt, om du kan hente et familiemedlem i lufthavnen. Du svarer, at det kan du godt, og samtidig spørger du, om personen har mulighed for at hjælpe med at hænge en lampe op ugen efter.
- Hvis du gerne vil have relationen, så giv dig tiden. Lyt, spørg, og anerkend personen. F.eks. vil det ved en date gøre, at den potentielle partner vil ønske at gengælde din interesse.
- Hvis du gerne vil have respekt, så behandl andre respektfuldt. Det er jo egentligt et universelt princip, at du bør behandle andre, som du selv gerne vil behandles. Men hvis du f.eks. respekterer andre og deres beslutninger – selvom du måske ikke er enig – vil de også være forpligtede til at respektere dine.
Få flere gode råd
Læs bogen ’83 Lifehacks til Personlig Indflydelse’ eller få en gratis light-version
