Sig det offentligt og nå dine mål!
Måske hørt sætningen: ”Nu har jeg sagt det, så nu skal jeg også gøre det”, hvilket typisk bliver sagt, når en person har besluttet at ændre noget, og for at forpligte sig til ændringen siger personen det højt, fordi ved at sige det højt bliver det offentligt for andre mennesker, at dette ønskes.
Vi ønsker ikke at være hyklere
Hvis det ikke lykkes personen at gennemføre ændringen, mister personen ansigt og føler sig som en fiasko, hvilket naturligt strider imod vores mentale velbefindende (Læs mere om det i artiklen: Stop med at lyve over for dig selv), hvor vi helst gerne vil opfattes som en succes for os selv og andre.
Vi mennesker bryder os ikke særligt meget om hyklere, altså folk, der ikke selv gør, hvad de siger eller mener. Et eksempel på hykleri var i 2011, da den tidligere danske fødevareminister, for statens penge, fik installeret en rygekabine på sit kontor til 33.000 kr. Alt imens hævede hun og den daværende regering afgifterne på cigaretter og indførte skrappere rygeregler. Det skabte naturligvis en del ramaskrig.
Overensstemmelse og gruppepres
Inden for socialpsykologien defineres ’overensstemmelse’ (conformity), som den sociale indflydelse, der påvirker os til at ændre vores overbevisninger eller adfærd for at passe til gruppens.
Overensstemmelse kan også simpelt defineres som gruppepres. Vi mennesker sørger løbende for overensstemmelse med vores medmennesker – faktisk i så høj grad, at vi er villige til at stå under for gruppepres og sige eller gøre det modsatte af vores egne overbevisning for at være i overensstemmelse med resten af gruppen.
Dette blev i 1951 undersøgt i et eksperiment af psykologen Solomon Asch. I eksperimentet deltog skiftevis én ægte deltager og syv skuespillere, der hver især skulle vurdere, om en streg på et kort matchede længden af stregen A, B eller C på et andet kort. Den ægte deltager vidste ikke, at de andre var skuespillere.
I eksperimentet blev alle deltagerne bedt om at sige deres svar højt, og de syv skuespillere svarede konsekvent forkert. Resultatet var, at de ægte deltagerne i 75 % af tilfældene søgte overensstemmelse med gruppen af skuespillere, hvorfor de også valgte det forkerte svar, selvom det rigtige svar var indlysende.
Offentlige forpligtelser
Gruppepres er således et stærkt middel til påvirkning af os. Forpligtelser lavet i det private er lette at bryde. Men når vi gør vores forpligtelser offentlige, så vil vi have større sandsynlighed for at gennemføre dem, for så er vores handlinger nødt til at være i overensstemmelse med vores forpligtelser.
Dette blev tydeligt i en variation af Aschs eksperiment med stregerne. Her blev deltagerne igen præsenteret for det falske svar fra skuespillerne. Men frem for at deltagerne skulle give deres svar offentligt, fik halvdelen af deltagerne lov til at notere svaret på et stykke papir, som ingen andre kunne se. Resultatet var, at overensstemmelsen med det falske svar blev reduceret drastisk af deltagerne, der noterede svaret på papiret.
Så hvis du vil forpligte dig til at gennemføre dit mål, så er et lifehack blot at sige det offentligt, for så er du nødt til at være konsekvent og gøre, hvad du siger.
Lær flere lifehacks
Vil du lære flere lifehacks, så læs mere om bogen 83 Lifehacks til Personlig Indflydelse