I de fleste af mine barndomsår spillede jeg fodbold. Et par af årene havde jeg en træner, der var lidt forud for sin tid. Han var nemlig god til at coache os børn med mentale råd til spillet. En dag sagde han noget til mig, der til at begynde med var ret rammende, men senere viste sig at være noget, som jeg kunne tage med mig i andre sammenhænge af livet. Han sagde, at han sjældent havde mødt en person, der var så god til at finde på så dårlige undskyldninger som jeg. Og at jeg skulle arbejde med at tage ansvar og forbedre mine svagheder.
Se, jeg var nemlig god til at komme med en masse bortforklaringer om sol, vejr og vind, hvis jeg tabte bolden, missede en målchance eller bare kunne være bedre. Vi mennesker ønsker nemlig ikke at fremstå som dårlige, og derfor finder vi typisk en årsag til, at vi ikke kan nå vores mål. Det psykologiske begreb, der er i spil, er kognitiv dissonans. I stedet for at anerkende mine fejl og svagheder, så jeg kunne forbedre disse, fandt jeg på dårlige undskyldninger for at opretholde mit selvbillede af at være en god fodboldspiller, og jeg konkluderede, at det måtte være andre ting, der spillede ind, når jeg lavede fejl. Jeg løj således over for mig selv. Når vi lyver for os selv, kan det klassificeres som to typer af løgn: forsætlig uvidenhed og selvbedrag.
Forsætlig uvidenhed
Forsætlig uvidenhed er en bevidst forsømmelse af information, om hvordan dine handlinger påvirker dig selv og andre. Det er således et bevidst valg, som vi foretager for ikke at kende omkostningerne eller konsekvenserne af vores handlinger.
Den forsætlige uvidenhed kan beskrives med danskernes kødforbrug: Som de empatiske mennesker, vi ser os selv, ønsker vi ikke at gøre skade på andre levende væsner. Alligevel er Danmark det land i verden med det højeste kødforbrug pr. indbygger – svarende til et gennemsnit på 52 kilo kød pr. år. Vi ved godt, at det at spise kød – og endda meget kød – kræver, at dyr må lade livet. Men vi ignorerer forholdet om, at f.eks. en ko eller en gris er et levende, tænkende og følende væsen, der dræbes på grund af os. Ligeledes vil vi hellere blive i en illusion om, at den ‘lykkelige ko’ eller den ‘glade gris’ har haft et godt liv med masser af dage ude på marken, i stedet for at forholde os til, at de fleste landbrugsdyr i Danmark sjældent kommer uden for staldene og lever under forhold, som er meget begrænsende og ville skabe ramaskrig, hvis vi f.eks. udsatte en hund, en kat eller en panda for det samme.
Er du kødspiser, som 97 % af danskerne, og ser du dig selv som en empatisk person, der ikke ønsker at skade andre væsner, så vil du lige nu muligvis opleve kognitiv dissonans, der forsøger at modsige det, som du lige har læst. For selvfølgelig skal du opretholde et godt selvbillede af dig selv, og det gør du med din forsætlige uvidenhed. For du ønsker ikke at vide, at dine handlinger har skadelige konsekvenser for andre. Når du så alligevel bliver præsenteret for information, der går imod dit selvbillede, så gør selvbedrag sig gældende: for du vil muligvis ikke tro på, hvad du lige har læst, tænke, at det er overdrevet, ræsonnere, at sådan er fødekæden, eller forblive upåvirket, fordi du jo spiser økologisk (mere om det økologiske selvbedrag om lidt). Slutteligt kan det også bare være, at du tænker: “Jamen, jeg elsker bacon”.
Selvbedrag
Selvbedrag handler om at overbevise dig selv om en sandhed (eller mangel på sandhed). Processen involverer fornægtelse af fakta samt ignorering af rationelle beviser. Vi bedrager således os selv til en sandhed, der er forenelig med vores selvbillede, og vores selvbedrag kan findes i mange afskygninger:
– Vi lyver om vores egenskaber; vi siger, at vi er 180 cm høje, når vi i virkeligheden kun er 175 cm.
– Vi lyver for at opretholde sociale idealer; vi siger, at vi elsker vores arbejde, men tæller timerne til kl. 16, så vi endelig kan få fri.
– Vi lyver om vores sundhed; vi siger, at vi kun spiser sundt, men i virkeligheden spiser vi masser af junkfood.
– Vi lyver om vores livsvalg; vi siger, at vi er lykkeligt gift, når vi i virkeligheden slet ikke er tiltrukket af vores partner.
– Vi lyver om vores forbrug: vi siger, at vi køber økologisk, men køber det sjældent (kun under 9 % af det danske kødforbrug er økologisk).
– Vi lyver for os selv med vores mål; vi siger til os selv, at vi ikke skal drikke i aften, men en time efter har vi drukket to øl.
Hvorfor lyver vi for os selv?
Når vi mennesker lyver over for os selv, så gør vi det for at opretholde et positivt selvbillede. Vi gør det for at undgå smerte, føle det bedre med os selv og vores problemer, for at blive i illusionen om, at vi er gode og lykkelige. Samlet set gør vi det for at undgå de negative mentale konsekvenser, som et nederlag medfører, eller fordi vi ikke kan overskue konsekvenser af at være ærlige over for os selv. For ærlighed og selvbevidsthed bringer uundgåeligt meget ansvar. Men det giver også mange muligheder – muligheder for at udvikle os som mennesker.
Stop og bliv bedre
Dette lifehack handler således om, at du bør stoppe med at lyve for dig selv. Når du først anerkender, at dine tanker og handlinger ikke altid er sandfærdige, men at du kunne have gjort, følt eller tænkt andet, vil du få en bevidsthed om, hvordan du kan forbedre dig som menneske. Det vil ikke på samme måde føles som et nederlag, når noget går imod dig. For hvis du stopper med at lyve for dig selv og bliver selvbevidst om dine fejl og falske holdninger og værdier, vil du lettere kunne anerkende dine udviklingsområder og se disse som muligheder. Det kan du ikke, hvis du lyver over for dig selv.
Så stop og grib muligheden for at udvikle og forbedre dig.
Flere gode lifehacks?
Vil du lære flere lifehacks, der kan forbedre dig som person, så læs mere om bogen 83 Lifehacks til Personlig Indflydelse